Copenhagen Cooking 2024 🍴
Glæd dig til at opleve madglæden, når årets helt store madfestival byder på unikke madoplevelser under åben himmel. Copenhagen Cooking forvandler igen i år København til en kulinarisk legeplads og inviterer madentusiaster fra nær og fjern til at opleve en bred vifte af smagsoplevelser fra den 16. til 25. august.
Foto: Sophie Due // Food Organisation of Denmark ©
Et jubilæum med smag
Årets festival markerer ikke kun 20-året for Copenhagen Cooking, men også fejringen af Det Nordiske Manifest. Gæsterne kan smage sig gennem et program med over 100 events, der spænder fra ikoniske langbordsmiddage til spændende workshops og madmarkeder.
Du kan finde hele programmet for årets festival her.
Årets hovednavn: Kålen
Kålen er årets hovednavn. Festivalen hylder den alsidige grøntsag på utallige måder, og inviterer gæsterne til en gastronomisk rejse gennem kålens forunderlige verden. Årets dygtige værter og passionerede madentusiaster vil byde på magiske madoplevelser med kålen som omdrejningspunkt.
Det bedste fra Flandern
Den belgiske region Flandern, som er kendt for belgisk ølkultur, traditionsrige lokale producenter, restauranter i verdensklasse og kreative chocolatiers, er årets “venskabsby”. Du kan glæde dig til at møde talentfulde kokke, som sætter en ære i at nyfortolke traditionerne.
Madfest for alle
Uanset om du er en erfaren foodie eller bare nyder god mad, har Copenhagen Cooking 2024 et tilbud for enhver smag. Festivalen er en unik mulighed for at udforske Københavns madscene, møde nye mennesker og opleve byens mange facetter gennem maden.