Katja Bamberger Bro
Katja Bamberger Bro er iværksætter og ejer af bureauet FOCKSy – PR og marketing. Hun har arbejdet med medier, marketing og PR i flere store virksomheder, og også været rådgiver for flere kulturelle personligheder. I 2018 udkom hun med samtalespillet Small Talk - Big Questions, et spil for hele familien, der stiller spørgsmål til fremtiden, til fantasien, til nutiden og til sjælen. Læs med her, hvor hun fortæller om sit kulturforbrug.
Hvad betyder kultur for dig og hvordan vil du beskrive dit kulturforbrug?
Kultur er en stor del af den, jeg er. Jeg er vokset op i et hjem, hvor alle ferier handlede om at besøge de helt store kulturelle seværdigheder i Europa. En del af min uddannelse handlede om billeder og derfor er både film, teater og museer stadig en stor del af mit faste – og daglige - kulturforbrug.
Hvilken kulturoplevelse har gjort særligt indtryk på dig, og hvorfor?
Jeg mindes, at jeg som teenager var på Dali museet i Barcelona med min familie og det gjorde et stort indtryk på mig at se hans surrealistiske verden med flydende ure, spejlæg og elefanter på stylter. Så da der var Dali udstilling på Lokomotivværkstedet, tog hele familien derhen. Jeg var spændt på om mine børn ville synes, at Dali var lige så interessant og det gjorde de! Særligt udstillingens levende VR univers, var en kæmpe oplevelse og en god måde at fange den unge generation på.
Hvordan prioriterer du kulturen i hverdagen og hvad får du personligt ud af det?
Jeg tror på at kultur er med til at give større og bedre forståelse for andre mennesker, leveformer og kulturer og derfor prioriterer jeg kultur meget højt og vil helst have indspark på den konto hver dag.
Hvordan vil gogo styrke dit kulturforbrug?
gogo holder mig orienteret om alt, hvad der sker og sikrer, at jeg hele tiden har muligheden for at vælge kultur til. Det er et leksikon af events og begivenheder, man ikke vil gå glip af og som opdateres hele tiden. Og tilmeld let tilgængeligt.
Hvilke tre events vil du anbefale lige nu?
Som gammel Nordisk Film-isbjørn anbefaler jeg altid en tur i biografen. Jeg er også meget glad for humor, så enten stand-up shows eller fx Platt-form i Tivoli. Og så anbefaler jeg altid gerne events, som kan kombineres med et måltid, så fx Fredags-rock i Tivoli med en middag på Restaurant MARK eller TRIO og en gåtur i haven inden.
Hvilke projekter har du gang i nu?
Jeg er meget glad for den rejse jeg har været på de sidste 6 år med mit samtalespil Small Talk - Big Questions®, som er lavet til at give os alle en digital pause og spørgsmål, som er underholdende, men hvor vi stadig lærer hinanden bedre at kende. For mig er det den bedste blanding af leg og læring. I denne måned lancerer jeg COCKTAIL CONVERSATIONS – en særudgave af spillet pakket i en gaveæske med Wally&Whiz vingummier med cocktailsmag (men uden alkohol). Det bliver den perfekte pakke at tage med i sommerhus, give som værtindegave eller til nyudklækkede studenter – og alle kan køre hjem bagefter!
Small Talk - Big Questions x Wally&Whiz
Lige kan du deltage i konkurrencen om en ´The Cocktail Box´ gaveæske, lavet i samarbejde mellem Small Talk - Big Questions og Wally&Whiz. Du kan tilmelde dig konkurrencen her.