Galleri i artiklen

Turen går til sydsjælland med GoMore og gogoo

Har du brug for at komme en tur ud af byen og få kultur- og naturoplevelser med i bagagen? Så se guiden her og hop på GoMore bilen og kør til Sydsjælland.

5 fede oplevelser

Kom ud af byen med GoMore og udforsk fantastiske oplevelser på Sydsjælland

I et samarbejde med GoMore, kan du her få 10% ved første leje af en bil.

Har du brug for at komme en tur ud af byen og få spændende kultur- og naturoplevelser med i bagagen?
Så hop på GoMore bilen og kør den dejligste rute til det smukke, sydlige Sjælland, hvor du kan udforske moderne og historisk kunst, opleve flotte landskaber og en betagende kyststrækning, besøge en unik og underholdende skovpark og meget mere! Skynd dig afsted og nyd det smukke efterår på Sydsjælland.

Se guiden herunder og glæd dig til at opleve en fantastisk biltur med skønne stops undervejs.

ARKEN Museum for Samtidskunst

Skovvej 100, 2635 Ishøj

Start turen med at sætte kursen sydpå mod ARKEN Museum for samtidskunst. ARKEN Museum ligger smukt placeret midt i det menneskeskabte landskab, Køge Bugt Strandpark. På ARKEN kan du udforske en af Skandinaviens fineste samlinger af samtidskunst og museets maritime arkitektur, der stikker frem i terrænet omkring museet. Når sulten melder sig, kan du nyde et kvalitetsmåltid eller en kop kaffe i museumscafeen, der byder på en smuk havudsig

Køge Museum & KØS Museum - Museum for kunst i det offentlige rum

Nørregade 4, 4600 Køge & Nørregade 29, 4600 Køge

Herefter går køreturen længere sydpå til Køge Museum, hvor der venter oplevelser for børnefamilien eller til kunstmuseet KØS Museum - Museum for kunst i det offentlige rum, der udstiller, producerer og formidler kunstprojekter af nationale og internationale kunstnere.
Køge Museum ligger centralt placeret i Køge by i den gamle købmandsgård fra 1619. I museets udstillinger kan du glæde dig til at tage en rejse gennem Køges historie. Fra den mægtige vikingetid til jærger-samlerfolket i jægerstenalderen. På KØS Museum kan du  tage på en visuel rejse gennem Danmarkshistorien, som billedkunstner Bjørn Nørgaard skildrer i farverige og opsigtsvækkende 1:1 skitser til Dronningens gobeliner i deres aktuelle udstilling.

Gisselfeld Kloster & Park og Paradehuset

Gisselfeldvej 3, 5, 4690 Haslev

Når du føler dig mættet på historisk og moderne kunst, tager du bilen videre til en af Danmarks ældste og bedst bevarede renæssanceborge, Gisselfeld Kloster, der er smukt omgivet af Klosterets herskabelige og flotte landskabshave. Her kan du udforske den smukke park og natur, besøge det fortryllende orangeri, Paradehuset, der sælger planter, potter og haveartikler og nyde et roligt øjeblik i Te-salonen "Nattergalen". Gisselfeld byder på en væld af oplevelser -  I efterårsferien er der skattejagt for hele familien og i november kan du glæde dig til danmarks hyggeliste juletorv.

Gårdbutikken Klippingegård

Bjælkerupvej 165, 4672 Klippinge

Derefter går turen længere sydpå til Stevns, hvor du kan besøge gårdbutikken Klippingegård. Her dyrkes der lækre kvalitetsgrøntsager for at støtte det lokale samfund. Gå på jagt i den romantiske gårdbutik, der bugner med hjemmedyrkede frugt og grønt,der er i sæson, og nyd lækkerierne i de smukke omgivelser eller tag dem med hjem til dit næste måltid.

Skovtårnet - Camp Adventure

Skovtårnsvej 1, 4683 Rønnede

Herefter går bilturen videre til en unik og sanselig oplevelse, der giver sug i maven. Midt i Gissefeld Klosters Skov, starter du din tur ved den gamle vandmølle, hvor du begiver dig ud på en gåtur, som bugter sig eventyrligt gennem skoven og træerne, indtil det 45 meter høje Skovtårn pludselig toner frem. Her skal du gennem 12 cirkler mod toppen, hvor du undervejs ser skoven i helt nye perspektiver, og til slut træder ud på udsigtsplatformen - her venter dig den smukkeste udsigt ud over det sydsjællandske landskab.

Stevns Klint

Stevns Klint, 4660 Store Heddinge

Næste stop på ruten er endnu en enestående naturoplevelse. Længere sydpå finder du Stevns Klint, som er en del af Unescos verdensarv - et helt unikt sted på Jorden. Stevns Klint er en ca. 17 km lang stejl kystklinje. Her kan I opleve klintens imponerende, stejle sider nede fra stranden, eller I kan nyde den majestætiske udsigt over havet fra klintens top. Udforsk den smukke kystlinje, som byder på flere kulturoplevelser, uovertruffen natur og lokale specialiteter og håndværk.

Holmegaard Værk

Glasværksvej 55, 4684 Holmegaard

I smukke omgivelser ved kanten af Holmegaard Mose, finder du det sidste stop på ruten, Holmegaard værk. Her kan du opleve Danmarks første, sidste og eneste eksisterende glasværk og udforske en verden af design, tradition, håndværk og historie - fra levende glaspustere til internationale særudstillinger i verdensklasse og fra kunsthåndværkere til designere. I deres aktuelle særudstilling “De udvalgte” af anerkendte kunstner og keramiker, Louise Hindsgavl, kan du blive klogere på, hvordan det ser ud, når historie forvandles til kunst.

Få vores guides direkte på din mail!

Gå ikke glip af fede events omkring dig, og få dem sendt direkte til din indbakke.

Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.

Se vores
lignende guides.