Zirkus Nemo - 25 års jubilæum
Udgivet d. 18/4-24
I 2024 fylder Zirkus Nemo 25 år, og det skal fejres med manér! Der er lagt op til et brag en et jubilæumsshow, som byder på festfyrværkeri af artister, numre og overraskelser. Det vilde og spektakulære zirkus-show, med Søren Østergaard i spidsen, turnerer landet rundt fra april til juni.
Foto: Steen Brogaard
Zirkus Nemo 1999
Det hele startede i 1999, da Søren Østergaard og Anders Lund Madsen for første gang kunne præsentere Zirkus Nemo for publikum. Zirkus-showet rykkede grænserne for, hvad man troede folk ville betale penge for. Nogle gik under showet, men de fleste blev, og det crazy show opnåede næsten kultstatus. 25 år senere er showet stadig en favorit blandt mange.
Forestillingen 2024
Zirkus Nemo markerer jubilæet med et vi gigantisk show, der overgår alt hvad de tidligere har præsteret. Du kan glæde dig til et gensyn med flere af de elskede karakterer, som Søren Østergaards krøllede hjerne har kunne præsentere os for i zirkus-showets mange forestillinger.
Igen i år kan Zirkus Nemo præsentere nogle af verdens dygtigste artister. Du kan blandt andet opleve nervepirrende akrobatik fra Isabela y Ernesto, jonglørene Strahlemann & Söhne og mange flere internationale artister.
Er du klar til en uforglemmelig aften?
Showet turnerer fra april til juni rundt i hele landet. Du kan finde tourplanen og købe dine billetter til showet her.